Gå til hovedindhold

Idrætsbørnehuset Hoppeland

Velkommen til Idrætsbørnehuset Hoppeland. Vi har fokus på det gode børnefællesskab og prioriterer pædagogisk idræt i børnenes dagligdag!

Skilt ved indgang til Idrætsbørnehuset Hoppeland
  • Læs op

Indhold

    Idrætsbørnehuset Hoppeland er en ny stor integreret 0 - 6 års institution, der åbnede januar 2022. På sigt får vi otte børnegrupper fordelt på to fløje i huset: Syd og Nord.

    Vi har indtil videre åbnet op for seks børnegrupper: fire vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. 

    Idrætsbørnehuset Hoppeland er et stort nybygget og moderne hus med mulighed for mange forskellige læringsmiljøer for børnene: vi har et sanserum og en stor sal, som vi bruger dagligt, og generelt vil der være bevægelse tænkt ind i alle dagens aktiviteter.

    Alle personaler bliver uddannet i pædagogisk idræt, og selve Idrætsbørnehuset Hoppeland har fået en idrætscertificering i 2022.

    Alle interesserede er velkomne til at kontakte pædagogisk leder Bettina Skriver på mail: skriv@aarhus.dk eller på tlf: 20 44 85 61

    Kontakt stuerne på tlf:

    Afdeling Syd:
    Vuggestuen Kolbøtten: 20 43 32 83
    Vuggestuen Snurretoppen: 20 43 23 40 
    Børnehaven Vejrmøllen: 20 43 77 75
    Børnehaven Hulahoppen: 20 43 44 82
    Afdeling Nord:
    Vuggestuen Spirrevippen: 20 57 58 06
    Vuggestuen Rundtossen: 51 34 22 91

     

    Sådan ser her ud

    Idrætsbørnehuset Hoppeland er en nybygget og moderne 0-6 års institution, som på sigt vil rumme otte børnegrupper, der er fordelt på to fløje: Syd og Nord. Hver fløj har to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.

    Indenfor har vi udover stuerne: et fællesrum, en sal, som vuggestuebørnene og børnehavebørnene vil bruge til bevægelsesaktivitet dagligt og et sanserum med mulighed for sansemotoriske aktiviteter og oplevelser.

    Udenfor har vi en stor kuperet legeplads, hvor børnene både kan lege fordybet i vores lille "skov" og lege større idrætslege. Legepladsen er indrettet med forskellige læringsmiljøer, motoriske udfordringer og oplevelser.

    Vuggestuebørnene har deres egen legeplads, hvor de kan lege fordybet, men der vil også altid være mulighed for at komme på opdagelse på børnehavens større legeplads.

    Forrige Næste

    Da Idrætsbørnehuset Hoppeland er en forholdsvis nyåbnet institution, vil vi på baggrund af børnenes idéer, forældres input og vores personales forskellige kompetencer opbygge en hverdag med forskellige aktiviteter, temaer og traditioner.

    Hver dag har vi dog faste tidspunkter, hvor der foregår bestemte aktiviteter.

    DAGENS AKTIVITETER

    Kl. 6:30 

    Vi åbner og der er mulighed for let morgenmad frem til kl. 7.30 samt leg i vores fællesrum.

    Kl. 8:00

    Vi fordeler børnene i vuggestuegruppe og børnehavegruppe og laver aktiviteter med børnene.

    For vuggestuebørn:

    Kl. 8:30 

    Vi har samling.

    Kl. 8:45

    Børnene spiser deres medbragte formiddagsmadpakke.

    Kl. 9:15 - 10:30

    Vi har forskellige aktiviteter inde og ude, både børneinitierede aktiviteter og planlagte pædagogiske aktiviteter med idræt, leg og bevægelse integreret.

    Kl. 10:30 - 13:30

    Børnene får frokost fra cateringfirmaet Monas, og derefter sover de fleste børn middagslur. De børn, der har sovet tidligere på dagen, får frokost, hvorefter de leger og hygger på stuen.

    Kl. 13:30 - 16:15 

    Børnene spiser deres medbragte eftermiddagsmadpakker og leger derefter oftest på legepladsen.

    Kl. 16:15 - 17:00 (MANDAG OG FREDAG Kl. 16:30)

    Alle børn samles ét sted i huset til fælles afslutning på dagen.

     

    For børnehavebørn

    Kl. 8:00 - 9:00

    Børnene leger på stuerne.

    Kl. 9.00

    Vi har samling og børnene spiser frugt (forældre skal medbringe 3 stk. frugt om ugen til fælles frugtfad).

    Kl. 9:30 - 11:00

    Vi har forskellige aktiviteter og pædagogiske forløb inde og ude, både børneinitierede aktiviteter og planlagte pædagogiske aktiviteter med idræt, leg og bevægelse integreret.

    Kl. 11:00 - 12:00

    Børnene får frokost fra cateringfirmaet Monas.

    Kl. 12:00 - 13:30 

    Børnene er ude i al slags vejr, og vores legeplads giver børnene god mulighed for udeliv og motoriske udfordringer. 

    Kl. 13:30 - 16:15 

    Børnene spiser deres medbragte eftermiddagsmadpakker, og herefter kan børnene lege både ude og inde, hvor salen er åben for leg og pædagogisk idræt.

    Kl. 16:15 - 17:00 (MANDAG OG FREDAG Kl. 16:30)

    Alle børn samles ét sted i huset til fælles afslutning på dagen.

    Alle børn skal have en en lille madpakke med til formiddagsmad, det kan fx være udskåret frugt, en bolle eller en smoothie.

    Alle børn skal også have en eftermiddagsmadpakke med, som de spiser omkring kl. 13.30.

    Alle børn skal desuden medbringe en drikkedunk.

    Til frokost  får vi mad fra cateringfirmaet Monas.
    Kosten lever op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger for kost til børn, og maden er tilpasset alder.

    Se Monas madplan

    Bestyrelsen i Risskov dagtilbud bakker op om Aarhus Kommunes sundhedspolitik som tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og kostråd.
    Bestyrelsen i Risskov Dagtilbud har besluttet følgende principper vedrørende fødselsdage:

    - Fødselsdage der afholdes i afdelingen skal så vidt mulige være sukkerfrie.
    - Der opfordres til, at fødselsdage der afholdes i hjemmet, så vidt muligt er sunde og sukkerfrie.
    - Når et måltid erstattes ved en fødselsdag i hjemmet skal overstående principper tænkes ind i fødselsdagen.
    - Hver afdeling kan udarbejde egen sukkerpolitik/sundhedspolitik, som angiver hvorledes afdelingen i praksis udmønter ovenstående princip om, at arrangementer så vidt muligt skal være sukkerfrie.

    Vi stemmer om det

    Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

    Læs mere på Aarhus Kommunes hjemmeside

    Samarbejde med forældre i alle afdelinger i Risskov Dagtilbud

    Vores samarbejde med forældre går gennem dialog for herved at finde frem til, hvordan vi i fællesskab kan styrke barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    For os betyder:
    Trivsel: at opleve tillid og tryghed
    Læring: ved lærerig leg og legende læring
    Udvikling: at lære af i går, leve i dag og glæde os til i morgen
    Dannelse: at opleve at kunne og at skabe samt fællesskab og samhørighed

    Vi taler sammen med forældre i hverdagen, når barnet bliver afleveret og hentet, og vi taler sammen under rammesatte samtaler: 

    - Vi afholder overgangssamtaler, når barnet er mellem 9 og 14 mdr.
    - Vi afholder gruppesamtaler, når barnet er 2 år.
    - Vi afholder overgangssamtaler, lige før barnet fylder 3 år.
    - Vi afholder opstartssamtaler i børnehaven, når barnet er 3 - 3,4 år.
    - Vi afholder gruppesamtaler, når barnet er 4 år.
    - Vi afholder overgangssamtaler, når barnet er 5 - 6 år.

    Gruppesamtaler er møder med fokus på pædagogiske temaer, som vedrører den eksakte børnegruppe og er et rum, hvor medarbejdere og forældre i fællesskab kan drøfte temaerne.

    Hver afdeling har deres egen procedure for barnets opstart, hvilket I ofte bliver introduceret til inden barnet starter eller ved opstartssamtalen.

    Citater fra forældre i Risskov Dagtilbud:

    "Som forælder til et barn i en daginstitution under Risskov Dagtilbud oplever jeg et højt fagligt niveau og fokus på, at børnene trives."
    (Stinne T. Frederiksen)

    "Sofie elsker sin vuggestue og løber altid personalet i møde med et stort smil. Vi møder glade, opmærksomme voksne, der altid har en anekdote og god tid til en ordentlig overlevering, så vi er trygge og glade for at sende hende afsted hver dag."
    (Lea T. Greve)

    Se mere i vores dagtilbudspjece til forældre (pdf)

    Få indflydelse på hverdagen

    I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

    Læs mere om hvad vores forældreråd og bestyrelsen i dagtilbuddet arbejder med:

    Samarbejde med forældre

    Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os.

    Nærvær, omsorg og tryghed er vores udgangspunkt i alle afdelinger i dagtilbuddet, med fokus på at skabe gode børnemiljøer og læringsmiljøer, hvor positive relationer og leg kan udfoldes.

    Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

    Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel samt mere om Risskov Dagtilbuds pædagogiske grundlag og vores fælles pædagogiske læreplan:

    Dit barns udvikling og trivsel

    Læs Idrætsbørnehuset Hoppelands evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan via dette link (pdf)

    Sidst opdateret: 3. april 2024